Vejledning i zigzag kolonnekørsel
Politiet har ikke tilladt kortegekørsel
Færdselsreglerne skal overholdes - fx ved udkørsel, i lyskryds og ved skiltning
Kolonnekørsel kræver disciplin, opmærksomhed og respekt for de fælles regler. Følgende retningslinjer skal altid overholdes for at sikre en tryg og sikkerkørsel for alle deltagere.
Formation og placering
Frontkøreren kører altid forrest- Sidevognsmaskiner følger herefter - i enkeltkolonne - midt på kørebanen
- Solomaskiner sidst i kolonnen i zig-zag formation: Fra turens start indtages en zig-zag formation, som holdes under hele kørslen.
- Fast plads: Find din plads i kolonnen, og behold den indtil næste stop.
- Venstre- og højrekørere: Er du venstrekører, holder du venstre banehalvdel; er du højrekører, holder du højre. Hold altid din linje – også i sving, kryds og rundkørsler.
- Ingen overhaling: Du må aldrig overhale køreren foran i din række.
Afstand og opmarch
- Afstand: Hold bremselængde - ca. halvdelen af hastigheden i meter - længere ved højere hastighed.
- Frafald: Hvis en kører falder fra, rykker rækken op og udfylder hullet – venstre- og højrekørere bliver i deres respektive rækker.
- Ingen række-skift: Skift aldrig række under kørsel, da det skaber uro og kan medføre farlige situationer.
- Rundkørsler: Hold din plads i rækken – kør i samme del af vejbanen som på lige stræk.

- Kryds og stop: Når kolonnen stopper ved kryds, rykker solomaskinerne sammen 2 og 2. Ved igangsætning genoptages zig-zag formationen.
- Smalle veje: Kør i enkelt kolonne. Venstrekørerne trækker ind foran bagvedkørende højrekørere. Når pladsen tillader det, gendannes zig-zag formationen.
Roller og ansvar
- Frontkøreren bestemmer: Frontkøreren (yderst til venstre) fastlægger fart og rute. Regler og færdselslov skal dog altid respekteres.
- Opmærksomhed på bagvedkørende: Hver kører holder øje med, at den bagvedkørende er med, og sænker evt. farten. Ved frafald er det dog sidste mand i kolonnen, der tager kontakt.
- Udrykningskøretøjer: Bagerste venstrekører trækker ind til højre. Bevægelsen føres frem gennem hele kolonnen.
Placering efter erfaring
- Erfaring og tempo:
- Forrest: mere jævn og rolig kørsel – anbefales til nye og uerfarne kørere.
- Bagerst: mere varieret og hurtigere kørsel – egnet til erfarne.
Uanset placering kræves skærpet opmærksomhed, da kolonnekørsel indebærer øget risiko.
Sikkerhed
- Dyr på vejen: Hold fart og retning, selv hvis smådyr løber ud foran. Undvigemanøvrer kan skabe farlige situationer for hele kolonnen.
